KVALITET, SIKKERHED, MILJØ
KVALITET
Hos Kingo Wind har vi konstant fokus på QSHE/KSM (Kvalitet, Sikkerhed, Miljø). Kvalitetssikring er integreret i alle processer, og vi uddanner løbende vores medarbejdere inden for nedtagningsmetoder, sikkerhed og miljø. De KSM-krav, der er angivet i et udbud eller aftalt i en ordre, inkorporeres i en KSM-plan, der dækker hele nedtagningsprocessen. For enhver nedtagningsproces etablerer vi altid en specifik KSM-plan i forbindelse med udbuddet.
Hvis der opstår forhindringer, der påvirker den aftalte kvalitet, stoppes arbejdet for at give mulighed for at justere forventninger eller krav til det endelige resultat. Korrigerende handlinger aftales, og arbejdet genoptages. Vi følger vores KSM-plan hele vejen igennem og tilpasser planlægningen for at håndtere eventuelle potentielle afvigelser øjeblikkeligt.
SIKKERHED
Vi udfører altid arbejdspladsvurdering for alle steder inden for KSM-rammen og samarbejder proaktivt med sikkerheds-koordinator hos vores partnere.
På site udfører vi regelmæssige sikkerhedsrunder. Disse runder sammenlignes med partnerkoordinatorens løbende inspektioner af stedet og drøftes på fælles sikkerhedsmøder.
MILJØ
Kingo Winds mål er at sikre de højst mulige genanvendelses- og genbrugsrater af nedtagne materialer. Dette gøres i overensstemmelse med affaldshierarkiet i affaldsbekendtbekendtgørelsen.
For at sikre høje genbrugs- og genanvendelsesrater anvender vi en dobbelt kranmetode med vores partnere, så vindmøllekomponenter som vinger og naceller ikke beskadiges under nedtagning. Dette betyder, at den strukturelle integritet og de æstetiske egenskaber af materialerne er intakte og egner sig til genbrug.
Hvis der er risiko for at forstyrre naboer i området, sikrer vi overholdelse af relevante regler gennem en midlertidig miljøtilladelse. Tilladelsen regulerer betingelserne for gener som støj, vibrationer og støv.
Kingo Wind bruger det nyeste nedrivningsudstyr og kan derfor tage særlige hensyn, der reducerer disse gener i stor grad. Vi bruger hydrauliske knusere til vores maskiner, hvilket gør det muligt for os at udføre skånsomme nedrivningsarbejder.
Hvis der er risiko for støv, opsætter vi vandtågekanoner for at reducere spredningen af støv.