BÆREDYGTIGHED

I Kingo tilstræber vi bæredygtighed, og vi er bevidste om den store rejse foran os. Vores første skridt på vejen mod bæredygtighed er at sikre cirkularitet af alle ressourcer fra nedtagne vindmølleanlæg samt at sætte tal på vores klima- og miljøpåvirkninger. Derfor samler vi end2end data fra egen håndtering, og vi kigger også kritisk på vores partnere og den fødekæde, som vi er en del af.

I vores produktudvikling orienterer vi os efter EU’s affaldshierarki, og vi søger derfor altid at maksimere genbrugsløsningerne. Hvor dette ikke er muligt, arbejder vi med de mest bæredygtige genanvendelsesløsninger. Deponi er udelukket for materialer, som kan indtræde i en ny livscyklus.

Safe decommissioning of wind turbines
Base of a wind turbine ready to be recycled

CIRKULARITET AF RESSOURCER

På vores rejse mod bæredygtighed mener vi i Kingo Wind, at garanti for cirkularitet af ressourcer er den bedste måde, vi kan bidrage til den store omstilling, som industrierne gennemgår i dette afgørende årti for at afværge de værste virkninger af den globale klimakrise. Cirkularitet betyder, at ingen materialer ender på lossepladsen. Genanvendelsesgraden for hele vindmøllen er 100%, herunder glas- og kulfiberkomponenter. I vores bestræbelser på cirkularitet giver vi altid fuld gennemsigtighed i vores håndtering af affald og produktionsprocesser samt relateret energiforbrug.

TRANSPARENS

Gennemsigtighed for os betyder, at vi producerer komparative livscyklusvurderinger af vores løsninger ved ”End of Life”. Vi indsamler primære data, hvilket betyder, at vi måler brændstof- og elforbrug af alle processer, som vi håndterer. Dernæst integreres dette med data fra partnere, således at vi får en reel, detaljeret og kvantificeret analyse af den samlede fødekæde, når vi sikrer endnu en livscyklus for de ressourcer, vi håndterer.

Kvantificering af klima- og miljøpåvirkning i vores livscyklus-analyse sikrer også, at vi identificerer præcist hvor i håndtering og fødekæde, vi kan sætte ind over for de væsentligste påvirkninger. På oplyst baggrund kan vi hermed foretage ændringer i nedtagningsmetode, genbrugs- og genanvendelsesløsninger samt transport.

Removing the base of a wind turbine for recycling